Drømmebilleder
Charlotte Christensen · 2016
על הספר
Trods sin stilling som den mest fremragende maler i 1700-tallet ved to skandinaviske hoffer, har Carl Gustaf Pilo aldrig fået en dansk biografi. Carl Gustaf Pilo, der var rokokoens fremmeste hofmaler i Norden, fødtes i Sverige i 1711, men levede i Danmark i størstedelen af sin tid som kunstner. Skæbnen bragte ham fra en periode som adelens portrættør i Skåne til hofmalerposten i Danmark, hvor han særligt kom til at definere den gyldne tid for de danske riger under Frederik V til de turbulente år med Christian VII og Struensee. Han blev i 1772 udvist af Danmark, og skabte sig derefter i Gustaf IIIs Sverige sin alderdoms fremragende og helt særegne mesterværk, maleriet af den svenske konges kroning. Som kongernes kunstner var Pilos liv afhængigt af de skiftende magtkonstellationer i Danmark, og han var med til at forme kunstakademiet i København. Bogen sætter Pilos kunstnergerning ind i den kulturhistoriske ramme, den hører til i, foruden at den redegør for de politiske og idehistoriske omvæltninger i de nordiske lande, der var med til at forme hans til tider dramatiske livsløb.
פרטי הספר
- שנה
- 2016
- שפה
- dan
- הוצאה
- Nyt Nordisk Forlag
- מהדורות
- 1
- עמודים
- 445
- ISBN
- 9788717044999
מקור הנתונים: Wikidata